Experimentarium
- er navnet på en workshop, hvor kroppens basale bevægelsesmønster bevidstgøres med elementer fra postbutoh, martial arts, ekspressionistisk teater og ny dans. Det tekniske vokabular udvides.

Grundlæggende energiarbejde, samt elementerne skelet, kød og hud introduceres. Og gennem enkle improvisations- og kompositionsopgaver, der bla. tager afsæt i ”image-work”, vil sindets og kroppens ekspressivitet skærpes… det personlige udtryk vil bevæge sig mod en stærkere manifestation.

Kitt Johnson har gennem årene undervist bl.a. dansere, skuespillere, cirkusartister, billedkunstnere, gymnaster, idrætsstuderende, afspændingspædagoger, fysioterapeuter, psykologer, professionelle som amatører i alle aldre.

Som underviser har hun været tilknyttet institutioner som bl.a. Nordisk teaterskole, School of Stage Arts og Syddansk Universitet.

Foruden Danmark har hun undervist i Norge, Tyskland, Letland, Estland, Rusland, Grækenland, Portugal, Israel, Sydkorea og USA.