DRIFT
Solo/Kitt Johnson
DRIFT
”Vi civiliserer os om morgenen”, som digteren Kirsten Hammann skrev. Jovist, men inden klokken er slået tolv, har drifterne forpurret den blanke overflade. Take over from the inside, ville nogen med rette kalde det. Det instinktives drivkræfter opererer snedigt og efter behov. Enten langsomt og ude af kontrol, som kontinentalplader i drift, skaber de forskydninger i vort indre. Eller hurtigt, som snigskytter, der udsøger sig et objekt, fastholder det på kornet, for så med et kort smæld og en uforlignelig træfsikkerhed, at nedlægge det. Civilisation under angreb.
DRIFT er den første af en to-fløjet undersøgelse af mennesket som driftsvæsen fanget mellem kultur og biologi. Anden del udgøres af ensembleværket FORUM HUMANUM med planlagt premiere i 2013.
Kitt Johnson er for DRIFT blevet nomineret til to af de fornemmeste danske priser: Teaterpokalen og en Reumert for Bedste Danseforestilling i 2011.
Koreograf/danser: Kitt Johnson
Komponist/musiker: Sture Ericson
Lysdesigner: Mogens Kjempff
Kostumedesigner: Charlotte Østergård
Produceret af Kitt Johnson X-act med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond 1968, Augustinus Fonden, Toyota-Fonden og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.

DRIFT havde premiere på Københavns Musikteater 15. april 2011
Gæstespil:
- Olvio Theatre, Athen, Grækenland, 21.-22. april 2012
- IETM, Dansehallerne, København, 29. marts 2012
- Performers House, Silkeborg, 9. maj 2011
Forestillingen er optaget i garantiordningen i sæson 2011/12 og 2012/13
|
|

Foto: Per Morten Abrahamsen
Teknisk rider/Lysplaner
- teknisk rider
- lysplan 01
- lysplan 02
Pressen skrev om DRIFT:
"Ingen anden i verden bevæger sig som Kitt Johnson. Og ingen anden soloperformer i Danmark har greb om eksistensen så nøgternt og så smukt som hun... Hvordan man som tilskuer reagerer på al denne kvindestyrke? Man bliver paf. Og så bliver man bevæget og lykkelig, fordi man får lov til at opleve denne generøse kunstner øse ud af sin mytiske kropsindsigt så forunderligt og foruroligende guddommeligt lige for øjnene af én."
Anne Middelboe Christensen, Information
"Det er ikke bare flot, nej, det er vildt imponerende, at opleve en kunstner som Kitt Johnson, som i den grad mestrer sit udtryk og formår at formidle en fortælling om et helt kvindelivs libido indeholdt i en og samme krop."
Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen
"Med sin dybe autencitet og unikke evne til at lave kropslige billedtransformationer formår Kitt Johnson i sin nye solo performance DRIFT endnu engang at skabe en stærkt fængende universel fortælling om kroppen."
Vibeke Wern, Berlingske Tidende
"En forestilling der befæster Kitt Johnsons ry som en usædvanlig begavet kropskunstner, som enhver bør unde sig en time i selskab med. Kom af sted og se en menneskekrop skabe former, du med garanti ikke har set før og som du aldrig vil glemme."
Uffe Munch Hansen, teaterblog.dk
"En skøn forestilling, lige så hemmelighedsfuld som poetisk, og sidst med ikke mindst så vidunderligt befriet for alle danse konventioner."
Ann Jonsson, Danstidningen
"Kitt Johnson er en mester i transformation… der er ikke noget ”ikke-noget”. Alt har en mening, alt beskriver og der er næsten en åbenbaring over de klare, stærke billeder, som skabes på scenen."
Marie Ivar, Terpsichore
Pressebilleder
Foto: Per Morten Abrahamsen
|