farven tid er en multimediel forestilling, hvor teksten er udgangspunktet.

farven tid hedder chròma chrònos. Den har en græsk titel, fordi den oprindelig er skrevet på græsk. At forfatteren besluttede at oversætte teksten til dansk, og i samarbejde med koreografen Kitt Johnson at bruge den som udgangspunkt for en forestilling, er relateret til hans diasporiske bopæl, til ønsket om at kommunikere med en kulturel anderledeshed og samarbejde med kunstnere fra forskellige lande, der alle lever og udtrykker sig i Danmark.

farven tid tilstræber at kaste lys over kløften mellem refleksion og materie, ide og kropslighed, intellekt og sans.

Sansen tjener intellektet. For at intellektet kan skabe sine systemer, abstraktioner og ideer, er en tilbagevenden til perceptionens ressourcer mere end nødvendig. Ide, ligesom teori og fænomen, er i bogstavelig forstand, tilknyttet syn. Men intellektet afskærer tit sanserne fra de "høje sfærer" det har opnået. Det virkeliges adressat, de fundamentale elementers nærvær, betragtes som lav, ubetydelig.

farven er chroma, og chroma betyder: et legemes overflade, hud. farven, på japansk iro, betyder også: kærlighed, sanselig lyst.

farven, som det flygtiges farve, tid, som farvens tid. farven, som sans, og sans som orden og uorden. Grænse. Det flygtige gennem grænser, det flygtiges grænser. Tingenes dække. Tingenes hud. Hud som tid. Tidens bevis. Dens definition.

I bogform ville teksten have fundet sit vante medie, et medie hvor læseren selv vælger tid og sted for læsning og genlæsning.

Men denne gang vælges tid og sted af forfatteren. Han giver ikke læseren den tid, som teksten faktisk kræver, men i stedet skaber han, langt fra det illustrative, et rum af motionel forståelse. Til dette betjener han sig af video- og diasprojektion, dans, lyd, lys, og af teksten selv, i en forkortet version af den oprindelige udgave. Et uddrag projiceres mens den resterende del danner forlæg for skabelsen af koreografien, musikken og lysdesignet.

TEKSTEN

Den forbliver stum. Ordene udtales ikke. De projicerede ord fades ind og ud og skaber, med deres momentane immobilitet, en stilhedens dimension i strukturen, tilvejebringer en intellektuel distance til lydens, lysets, og dansens bevægelighed.

KOREOGRAFIEN

Repetitioner af beslægtede bevægelser. De besidder et søvngængeragtigt væsens tilstedeværelse. Hypnotiserede hypnotisører der glider ind og ud af det allerhemmeligeste (lysten, døden), ind og ud af en historie aldrig fuldendt, aldrig samlet.

RUMMET

Teatergruppen Terra Nova`s spillested, en højloftet kælder med søjler, varmerør og en gangbro. Publikummet kan bevæge sig rundt, også blandt aktørerne, derfor begrænses deres antal til 50 pr. aften.

SCENOGRAFIEN

Scenografien består af syv lange plastikbaner, hvis stoflighed skabes af materialer som jord, sand, og jordfarver. De hænges fra loft til gulv. Teksten projiceres bl.a. på disse baner. Hele scenerummet animeres af et lysdesign, som danner en transaktion mellem tekst og koreografi.

MUSIKKEN

I en suggestiv komposition forenes livemusik med bearbejdede live mixede lyde, snart støttende, snart konfronterende de enkelte sceners natur. Enheder, mindre klare i deres oprindelse, mere kompakte i deres afstand. Endvidere vil akustiske lyde inkorporeres i kompositionen.

farven tid iscenesættes af den den danske koreograf/danser Kitt Johnson og den græskfødte, i Danmark bosatte, forfatter og billedkunstner/performer Theofanis K. Melàs.

De øvrige medvirkende er, videokunstner/performer Arthur Koestler (Østrig), komponist/musiker Sture Ericson (Sverige), komponist/musiker Jacob Kirkegaard (Danmark), og lysdesigner/scenograf Adalsteinn Stefansson (Island).

På scenen optræder udover Theofanis K. Melàs og Arthur Koestler, Mari Mägi samt et barn 8-12 år.

farven tid blev vist i Terra Nova Teater – Copenhagen Liveart Room, Enghavevej 42, København, 20.september – 5. oktober 2000.

farven tid blev støttet af Teaterrådet, Skuespillerforbundets Blankbåndsmidler, Augustinusfonden, Danmarks Nationalbanks Jubilumsfond, Unibankfondet & Statens Kunstfond.