Introduktion | Soloer | Ensembleværker | Stedsspecifikke forestillinger | Turnérepertoire | Pressen skrev | Kronologisk oversigt
|
Udvalgte pressecitater og anmeldelser RANKEFOD - PRESSEN SKREV In her solo, Johnson transgressed beyond the notion of ugly or beautiful, male or female. She achieved a state of pure living existence. Sture Ericson ... developed the soundscape from computer-manipulated nature and animal sounds, and Mogens Kjempff created the ideal light design, so essential for this outstanding performance. ”Et magisk dansedyr der hele tiden tryllebinder blikket” ”Den særligste unika i dansk dans ... Inde fra skallen bruser eksistensen i tidsløse gobleskvulp i Sture Ericsons betagende elektroakustiske komposition. Og med Mogens Kjempffs præcise gryne-lys af tidsaldre og stilstand på Charlotte Østergaards henførende tekstil-bagtæppe skabes et tidstomt univers ... mennesker der bliver til dyr, skabninger der bliver til tanker. Det sker lige for øjnene af én, men alligevel er man i tvivl om, hvad man egentlig ser. Universel er Rankefod og på højeste niveau. Og så ekstremt eksklusiv, fordi sansningen af Kitt Johnsons nøgne hud og aparte muskeltoning er altafgørende for oplevelsen af dansen ... Mærkeligt som hun får én til at tænke sig om, denne insisterende originale skabning ... ”En dybt fascinerende danseforestilling om livets tilblivelse ... vildt fascinerende er det at iagttage, som er man vidne til fødslen af en ny eksistens ... insisterende repetitioner tvinger os til at focusere på selve bevægelsen og kroppen, ikke på mennesket bag ... en intens og forunderlig oplevelse ... ”En fascinerende ener i dansk dans ... hendes krop, et præcist stemt instrument. Hun spiller det på samme tid meditativt og voldsomt, og det er denne taktile, kødlige oplevelse hendes dans aflejrer i publikum. Det giver genlyd i os alle... Anmeldelse, april 2005: - Danstidningen - www.danstidningen.se SPEJLET - PRESSEN SKREV "Endnu engang har Kitt Johnson skabt et fascinerende soloværk, der denne gang med enkelhed og fokus på detaljer gennem minimale bevægelser fortæller om livets mangfoldighed i det store og små fra undfangelse til død." "En fuldbåren forvandling." "Set i sin helhed er Spejlet eller det der ånder i skyggen en suggestiv performance med et intenst samarbejde mellem det visuelle og lyden i de mest sublime omgivelser, man har set hende bevæge sig i nogensinde." "Kitt Johnson er på alle måder en ener i dansk danseteater." Anmeldelser, oktober/november 2004: - New York Times - www.kittjohnson.dk STIGMA - PRESSEN SKREV ”Aftenens hit var imidlertid Kitt Johnsons intense Stigma, der som et grotesk forvandlingsbillede omskabte sig fra ligbleg pietist og lidende madonna, til insekt i ørkenen, falden sort engel og hvinende hekseridt over scenen. Genialt!” ”En sejr for Kitt Johnson” ”Kitt Johnsons nærvær fortryller sjælen…som en figur fra en tidlig Ingmar Bergman film – mørk og gådefuldt ildevarslende. Det er et ydmygt, men modigt og modent værk der både rører følelserne og udfordrer intellektet.” ”Nonchalant og uanseligt anrettet som sjældne delikatesser på et sushifad.” ”Et mesterværk på scenen.” De minimalistiske bevægelser springer af en rig indre billedverden… Hun bevæger sig som et insekt og lemmernes berøring af gulvet er hypnotiserende, ligesom vibrationerne og bevægelserne i hendes ryg er det. Hendes bevægelses kvalitet skaber en glorie af magi. Anmeldelse, oktober 2004: - Toronto Star - www.kittjohnson.dk Brilliant, original and stirring ... a mystical exploration of our own insides ... a journey towards the soul, beyond the stuff of anatomy ... We can admire the consistency of the performance, its precision plus the competence of the dancers. But the secret we go home with is, perhaps, foremost an artistically communicated experience which is that the body and all of its wonderful and unbelievable activities is, after all, an experience of the spirit. Kitt Johnson has realised her own unique universe, which does not apologise for itself ; a world with its own totally indisputable logic, with its extremely individual aesthetic and far beyond the more conventional renditions of the beauty of dance ... Aortas Partitur is a poem of tissue, skin, sinews and muscles ... brilliantly delivered. The body, seldom graceful and yet indisputably real, just as the body is. ... with sound electronically adapted from the mouth and voice as an auditory piece of scenery, we see naked backs and shoulders which wriggle in a manner one didn’t think possible. Totally controlled by the dancers ... who are like micro-organisms or seaweeds with quivering, shivering, sucking movements. Swaying, gently wriggling, alone or entangled ... It is as beautiful as life itself in its infancy. THE LEMONKEEPERS - PRESSEN SKREV "Poesi, humor og farligt bid er subtilt afstemt i Kitt Johnsons gøglerkammerspil ... en nærmest surrealistisk version af den gamle vittighed, Der sidder to (her:tre) mand på en tømmerflåde ... et Beckett-agtigt rum for udfroskning af livets evigtgyldige grundvilkår - med kedsomhed og døden som blinde passagerer. Et univers som komponisten og live musikeren Sture Ericson nagler med et rungende mix af fjernt skurrende dybhavsekkoer, forvrænget støj og elektriske guitar-riffs med en prærierlyd som en Morricone-western ... de tre performeres drevne spil med mimik, gestik og ekvilibristisk artisteri tilfører The lemonkeepers et helt nyt liv af fornemnt underspillet humor. Kitt Johnsons citron-dans er ikke noget surt show. Det er smækfyldt af vitaminer ... det er stor kunst!" "… underholdende, smukt og delikat. En sjov, tæt og interessant forestilling, der sætter smukke billeder på livets tilsyneladende meningsløshed ... et lille stykke absurd teater i bedste Beckett-stil". "Ingen tvivl om, at Johnson er disse kriseårs flittigste og mest originale danseiscenesætter ... noget af det bedste er den måde, hun med sin klipning af scenerne får os til at tænke og sanse nyt". "Poetisk teaterleg i gult. Bevægelsesenergierne strømmede gennem kroppene og fra performer til performer, mens den blå snor blev en slange i citronparadiset og et par fletninger på et skaldet hovede ... et både originalt og overraskende materiale ... om det stille nærver og de små ting". "The Lemonkeepers er visuelt en fornøjelse ... en forestilling til den lune, indre morskab, kunstnerisk fornemt tænkt og udført. Her er betegnelsen kammerspil på sin plads, for Kitt Johnsons forestilling arbejder med de små indfald og den stilfærdigt udsøgte udførelse af dem". "The Lemonkeepers är en metafysisk lek med rörelsen, lätt som en fjäder och djup som en parabel. Humorn var ledtråden, medmänsklighet själva kodordet. Den dadaistiske tonen från nycirkusen hade parats med en enastående kroppslig timing ... Dessutom måste man ge Sture Ericson en eloge för hans suggestive ljud som var ett medskapande element i den välgjorda föreställningen ... fint kompletterad av en fantastisk ljussättning av Mogens Kjempff ... Det är inte ofta som man suckar på ett så njutningsfullt sätt efter en dansföreställning, men The Lemonkeepers vill man gärna se igen". Anmeldelse, oktober 2004: - Toronto Star - www.kittjohnson.dk PALIMPSEST - PRESSEN SKREV Absurd slapstick serveret med pokerfjæs og fascinerende skulpturel kropskunst med et twist….. Kitt Johnson kan noget helt særligt, når hun vender vrangen ud på kroppen og giver balancen et nyt svæv eller tryller en anden og uventet natur frem af anatomiens mindste detaljer…..bestemt meget seværdigt. Det er livet i sin mest enkle form, vi er vidne til. Smukt og billedmættet danseteater, hvor den mindste bevægelse får voldsom effekt……en times begavet, original og særdeles seværdig udforskning af kroppens, overfladens og bevægelsens forunderlige og livsbekræftende mysterier. Meget billedrig….fem mænd finder sammen i kropsskulpturelle formationer og ligner alt fra søanemoner og gopler til kønsorganer til krinoliner. Fascinerende er det også, hvordan Kitt Johnson gennem det ydre sætter fokus på det indre…..hun trænger langt ind under huden med fem dygtige dansere på scenen…. Som med et trylleslag forvandler hun et naturvidenskabeligt tema til interessant, sjov og sanselig scenekunst. Karakteristisk er det, at hver bevægelse, hvor minimal eller sitrende den er, har sin egen indbyggede modstand: energier der frastøder hinanden som omvendte magneter. Det skaber et nøgternt, jeg vil næsten sige johnsonsk spændingsfelt omkring kroppen….humoristisk og dygtigt udført. Scenerummet er tomt og goldt, kun varmet af Mogens Kjemffs enkle lysdesign…Til Sture Ericsons skvulpende, knirkende elektroakustiske lydside baseret på lyde, der opstår, når hud møder anden hud, smelter de fem dansere momentvis sammen til en stor undersøgende, mega-size hudamøbe med fælles puls…..Kitt Johnson er mester i de små tings kunst. Med blik for detaljen sætter hun fokus på mindre dele og udsnit af kroppens anatomi og tvinger os til at se dem på ny, som var de fremmede objekter og ikke lemmer, vi har set og mærket tusindvis af gange. Det er dette særegne formsprog, der holder én tryllebundet gennem hendes en time lange udforskning af kroppen…..Koreografien sætter sine tydelige spor på dansernes kroppe som i vores bevidsthed.
|
|
 "Spejlet eller det der ånder i skyggen" Foto: Per Morten Abrahamsen (2002) |
|
|
||||
