"Poesi, humor og farligt bid er subtilt afstemt i Kitt Johnsons gøglerkammerspil ... en nærmest surrealistisk version af den gamle vittighed, Der sidder to (her:tre) mand på en tømmerflåde ... et Beckett-agtigt rum for udfroskning af livets evigtgyldige grundvilkår - med kedsomhed og døden som blinde passagerer. Et univers som komponisten og live musikeren Sture Ericson nagler med et rungende mix af fjernt skurrende dybhavsekkoer, forvrænget støj og elektriske guitar-riffs med en prærierlyd som en Morricone-western ... de tre performeres drevne spil med mimik, gestik og ekvilibristisk artisteri tilfører The lemonkeepers et helt nyt liv af fornemnt underspillet humor. Kitt Johnsons citron-dans er ikke noget surt show. Det er smækfyldt af vitaminer ... det er stor kunst!"
Majbrit Hjelmsbo, 27. februar ’04, Weekendavisen.

"… underholdende, smukt og delikat. En sjov, tæt og interessant forestilling, der sætter smukke billeder på livets tilsyneladende meningsløshed ... et lille stykke absurd teater i bedste Beckett-stil".
Henrik Lyding, Jyllandsposten, 20.2.04.

"Ingen tvivl om, at Johnson er disse kriseårs flittigste og mest originale danseiscenesætter ... noget af det bedste er den måde, hun med sin klipning af scenerne får os til at tænke og sanse nyt".
Janus Kodal, Politiken, 20.2.04.

"Poetisk teaterleg i gult. Bevægelsesenergierne strømmede gennem kroppene og fra performer til performer, mens den blå snor blev en slange i citronparadiset og et par fletninger på et skaldet hovede ... et både originalt og overraskende materiale ... om det stille nærver og de små ting".
Erik Aschengreen, Berlingske Tidende, 21.2.04.

"The Lemonkeepers er visuelt en fornøjelse ... en forestilling til den lune, indre morskab, kunstnerisk fornemt tænkt og udført. Her er betegnelsen kammerspil på sin plads, for Kitt Johnsons forestilling arbejder med de små indfald og den stilfærdigt udsøgte udførelse af dem".
Knud Cornelius, 19. februar ’04, Frederiksborg Amts Avis.

"The Lemonkeepers är en metafysisk lek med rörelsen, lätt som en fjäder och djup som en parabel. Humorn var ledtråden, medmänsklighet själva kodordet. Den dadaistiske tonen från nycirkusen hade parats med en enastående kroppslig timing ... Dessutom måste man ge Sture Ericson en eloge för hans suggestive ljud som var ett medskapande element i den välgjorda föreställningen ... fint kompletterad av en fantastisk ljussättning av Mogens Kjempff ... Det är inte ofta som man suckar på ett så njutningsfullt sätt efter en dansföreställning, men The Lemonkeepers vill man gärna se igen".
Charlotte Christensen, 19. februar ’04, Danstidningen, Sverige.