Palimpsest, (af gr. Palimpsestos, af palin ”igen” og psestos ”skrabet”)

1 : håndskrift af pergament (dyrehud), hvorpå der er skrevet to eller flere gange, efter at den foregående skrift er blevet slettet.

2 : litteraturteoretisk udtryk for et værk, som bygger på en ældre tekst, f.eks. Ulysses af James Joyce der bygger på Odyseen.

Iflg. Den Store Danske Encyklopædi, ved Anders Leegård Knudsen.

Forestillingen Palimpsest er den sidste af tre scenekunstneriske beskrivelser udi det anatomiske.

Etteren, Aortas Partitur, 2003, udgjorde det første store spadestik ned i kroppen, og forholdt sig umiddelbart til alle fremkommende energier, kvaliteter og billeder. Toeren, Rankefod, 2005, konsentrerede sig om kroppens evolutionære hukommelse.

Med Palimpsest viskes tavlen ren. En overflade med spor fra tidligere fortællinger blotlægges. Mennesket som organisk helhed møder den omgivende verden. Kun huden lægger sig imellem. Huden, grænsen ved hvilken vi mødes.