Palimpsest

Pressecitater
Billeder
Video uddrag


Smukt og billedmættet danseteater, hvor den mindste bevægelse får voldsom effekt…

Henrik Lyding, Jyllands-Posten, 2006

En kortlægning af hudens to sider – for 5 mandlige dansere.
Kroppen minder os om, at vi er natur og, som naturen i sit væsen, flydende og forgængelige indeni. Huden lægger sig imellem os og verden, holder sammen på vort strømmende indre og forsyner os med den maske, hvormed vi møder verden.

Palimpsest er en scenekunstnerisk dissektion af den menneskelige anatomi. Den indskriver sig som nummer tre i Kitt Johnson X-acts trilogi, der stiller skarpt på Krop, Anatomi og Koreografi. Hvor etteren Aortas Partitur (2003) med det første store spadestik ind i kroppen forholdt sig umiddelbart til alle fremkommende energier, kvaliteter og billeder og to’eren Rankefod (2005) koncentrerede sig om kroppens evolutionære hukommelse, fokuserer Palimpsest på forholdet mellem hudens to sider, mellem mennesket som organisk helhed og den omgivende verden.
Palimpsest havde premiere i 2006 på Kaleidoskop K2.

Hvad er en ‘palimpsest’?
Palimpsest, (af gr. Palimpsestos, af palin ”igen” og psestos ”skrabet”)
1 : håndskrift af pergament (dyrehud), hvorpå der er skrevet to eller flere gange, efter at den foregående skrift er blevet slettet.
2 : litteraturteoretisk udtryk for et værk, som bygger på en ældre tekst, f.eks. Ulysses af James Joyce der bygger på Odyseen.”
Iflg. Den Store Danske Encyklopædi, ved Anders Leegård Knudsen.

Idé, iscenesættelse og koreografi: Kitt Johnson
Medskabende dansere: Alexandre Bourdat, João Lobo, Milos Sofrenovic, Otto Ramstad og Samuel Gustavsson
Komponist: Sture Ericson
Lysdesign: Mogens Kjempff
Kostumedesign: Charlotte Østergaard

Varighed: 65 min

Turnéliste

Palimpsest er produceret af Kitt Johnson X-act med støtte fra Statens Kunstråd, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Københavns Kulturfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Ovrs. L. Zeuthens Mindelegat.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen
Performere: Otto Ramstad, Milos Sofrenovic, Alexandre Bourdat, Samuel Gustavsson, João Lobo