Pressen skrev om Palimpsest

Det er livet i sin mest enkle form, vi er vidne til. Smukt og billedmættet danseteater, hvor den mindste bevægelse får voldsom effekt…
en times begavet, original og særdeles seværdig udforskning af kroppens, overfladens og bevægelsens forunderlige og livsbekræftende mysterier.”
Henrik Lyding, Jyllands-Posten, februar 2006

Absurd slapstick serveret med pokerfjæs og fascinerende skulpturel kropskunst med et twist….. Kitt Johnson kan noget helt særligt, når hun vender vrangen ud på kroppen og giver balancen et nyt svæv eller tryller en anden og uventet natur frem af anatomiens mindste detaljer…..bestemt meget seværdigt.
Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen, februar 2006

Meget billedrig….fem mænd finder sammen i kropsskulpturelle formationer og ligner alt fra søanemoner og gopler til kønsorganer til krinoliner. Fascinerende er det også, hvordan Kitt Johnson gennem det ydre sætter fokus på det indre…..hun trænger langt ind under huden med fem dygtige dansere på scenen…. Som med et trylleslag forvandler hun et naturvidenskabeligt tema til interessant, sjov og sanselig scenekunst.
Vibeke Wern, Berlingske Tidende, februar 2006

Karakteristisk er det, at hver bevægelse, hvor minimal eller sitrende den er, har sin egen indbyggede modstand: energier der frastøder hinanden som omvendte magneter. Det skaber et nøgternt, jeg vil næsten sige johnsonsk spændingsfelt omkring kroppen….humoristisk og dygtigt udført.”
Janus Kodal, Politiken, februar 2006

“Scenerummet er tomt og goldt, kun varmet af Mogens Kjemffs enkle lysdesign. Til Sture Ericsons skvulpende, knirkende elektroakustiske lydside baseret på lyde, der opstår, når hud møder anden hud, smelter de fem dansere momentvis sammen til en stor undersøgende, mega-size hudamøbe med fælles puls…..Kitt Johnson er mester i de små tings kunst. Med blik for detaljen sætter hun fokus på mindre dele og udsnit af kroppens anatomi og tvinger os til at se dem på ny, som var de fremmede objekter og ikke lemmer, vi har set og mærket tusindvis af gange. Det er dette særegne formsprog, der holder én tryllebundet gennem hendes en time lange udforskning af kroppen…..Koreografien sætter sine tydelige spor på dansernes kroppe som i vores bevidsthed.
Aline Storm, Børsen, februar 2006

Foto: Per Morten Abrahamsen
Performere fra venstre mod højre: João Lobo, Milos Sofrenovic, Alexandre Bourdat, Samuel Gustavsson, Otto Ramstad