En stedsspecifik vandring ved Kitt Johnson med deltagelse af byens borgere

Billeder
Videouddrag

Lymphatisk Aktion er et fartøj, der navigerer gennem byen. Et værktøj til genåbning af lymfestrømmen. En redningsaktion designet til krisens urbane holdepladser..

En vandring af 12 timers varighed, hvor Kitt Johnson på hvert hele klokkeslæt tilser specifikke, ikoniske steder, der trænger til lymphatisk opmærksomhed. Undervejs inviteres publikum til at deltage i udførelsen af aktionen, og i fællesskab doseres disse små, gavmilde skud af lymphatisk flow i byens årer.

Lad os antage, at mennesket er et stykke natur.

Og som sådan uløseligt forbundet med planeten.

Lad os antage, at mennesket er en underorganisme i den planetære krop.

Og som sådan underlagt planetens stofskifte.

Lad os antage, at menneskets lymfestrøm glider sømløst sammen med planetens.

Og således er i uophørligt flow med den planetariske krop.

Lad os så antage, at mennesket begynder at udvise dysfunktionel adfærd, mister den hårfine sans for balance.

Og således obstruerer strømmen og skaber planetarisk ubalance.

Lad os så antage, at planetens lymfekrop bliver så presset, at den geninficerer sin underorganisme…

 

(Lymfesystemet er groft sagt immunforsvarets transportstruktur; og flowet i den er forudsætningen for, at immunforsvarets aktionseliteenhed, de hvide blodlegemer, kan komme frem og tilbage i kroppen, og at nye hvide blodlegemer kan komme i aktion, og gamle bortskaffes. Derfor er lymfen fundamental for immunforsvarets funktionsdygtighed).

Lymphatisk Aktion betjener sig af en specifik lymfe-flow-stimulerende bevægelsespraksis, der via aktionen deles med byens borgere.

Se klip fra live-streaming her.

Lymphatisk Aktion var en del af Wa(l)king Copenhagen, under Metropolis i juni 2020.

På vandringen i København udførtes aktionen bl.a. ved Rigshospitalet, Hovedbanegården, Vestre Fængsel, De gamles By, Christiania, Sundhedsministeriet og Stejlepladsen.

Idé og performance af Kitt Johnson

Varighed max. 12 timer

Teknisk rider

For mere information kontakt venligst
x-act@kittjohnson.dk