Denne workshop bliver til på baggrund af 10 års arbejde med det stedsspecifikke koncept MELLEMRUM (stedsspecifik her forstået som kunst i ikke-konventionelle kunstrum).

www.mellemrum.info

https://www.kittjohnson.dk/stedsspecifiktkoncept .

Med afsæt i den, specifikt til MELLEMRUM udviklede, kortlægnings metode : THE WALK, THE TALK, THE ARCHIVE DIVE, vil vi i fællesskab og hver især udvikle koncepter, skitser og strategier til værker der forholder sig specifikt til et givet område.

Vi vil diskuterer det etiske ansvar der er knyttet til skabelsen af kunst i det såkaldte ”offentlige rum” og desuden undervejs arbejde med faktiske som fiktive steder, samt grundlæggende fænomenologisk kortlægning. Vi vil lade os bevæge af stedet. Vi vil udfordre det. Vi vil flytte på det, bringe det ind i nye sammenhænge. Indendørs som udendørs.

Alle typer af værksformater er velkomne!

I forløbets afsluttende fase vil deltagernes værks skitser blive præsenteret og diskuteret i fællesskab. Desuden vil vi i opgaveform undersøge diverse aspekter af skitse forlæggene.

Workshoppen henvender sig til scene- og billedkunstnere, samt andre der er nysgerrige efter at udforske det stedsspecifikke.

 

Foto: Cathy Peylan
Performer: Kitt Johnson