Kitt Johnson er vokset ind i sit helt eget univers, der ikke kommer med undskyldninger for sig selv; en verden med sin helt egen uafviselige logik, med sin ekstremt egenartede æstetik så langt hinsides dansens mere konforme skønhedsdyrkelse … Aortas Partitur er et digt for væv, hud, sener og muskler … fremragende realiseret. Krop som bare krop … ikke nødvendigvis et elskeligt eller bare smukt instrument. Bare en krop.
Mikael Bo, Politiken, maj 2003

…Med elektronisk bearbejdede lyde fra munden og stemmen som auditiv kulisse ser vi nøgne rygge og skuldre, der vrider sig på måder, man ikke troede mulige. Totalt kontrolleret af danserne… Som var de mikroorganismer eller søplanter med fimrende, sitrende, sugende bevægelser. Svajende, blidt duvende, alene eller filtret sammen… Det er så smukt som livet selv i sin spæde begyndelse.
Henrik Lyding, Jyllands-Posten, maj 2003

Genialt, originalt og betagende … en mystisk opdagelsesrejse i vores eget indre … en rejse mod sjælen, som er mere end anatomi. Vi kan beundre forestillingens konsekvens, præcision og dansernes kunnen. Men hemmeligheden, vi går hjem med, er måske først og fremmest en kunstnerisk formidlet erfaring om, at kroppen og alle dens geniale og utrolige aktiviteter til syvende og sidst er en oplevelse af ånd.
Erik Aschengreen, Berlingske Tidende, maj 2003

 

Foto: Per Morten Abrahamsen
Performer: Mette Aakjær