Det er noget af det bedste Kitt Johnson nogensinde har begået, så enkelt er det….. Facetteret, forførende og meget begavet forestilling, hvor grundtonens rå tematik hele tiden drejes i nye retninger.
Lars Wallenberg, Børsen, juni 2013

Vi er vidner til en konstant søgende kernefusion af latent energi ladet med de særeste syner. Danset af et imponerende hold performere, hvoraf nogle er profesionelle og andre er amatører, 52 kroppe i alle aldre og skikkelser, 52 singulariteter….En slags helvedessyn set gennem Brugels øjne. Eller Jacques Tatis….Ildevarslende absurd og skævt humoristisk….. Man kan ikke rigtig kalde Forum Humanum en danseforestilling. Kun få steder sker noget vi normalt vil betegne som dans.  Værket handler snarere om alt det kroppen gør, inden den bliver til dans – og alt det mennesket er før sprog i det hele taget…et impulsernes og drifternes sted. Men også et legens sted… performernes boblende og eksplosivt glædesfulde energi bliver hængende. Længe efter sidste grynt.
Kristian Husted, Politiken, juni 2013

Flot, mørk og original danseforestilling. Forum Humanum lykkes meget fornemt….godt gjort!
Nanna Goul, Weekendavisen, juni 2013

Forum Humanum invites us into a disturbing landscape where primitive urges are put under spotlights – where the dictates of mass behaviour and the consequences of “stepping outside” are ruthlessly exposed. Transforming these challenging and thought provoking themes onto the stage and into Johnsons choreographic visions and fluid artistic universe can only have one outcome: a passionate, fascinating and uncompromising 80 minute rollercoaster that will entertain and provoke… The instantly recognisable themes combined with world-class choreography and dancing make this an altogether excellent and unmissable opportunity to follow your own urges and see yourself in the staged visions and universe of Kitt Johnson and Forum Humanum.
Pete Streader, The Copenhagen Post, juni 2013

Kitt Johnsons filosofiske pointe med Forum Humanum er yderst interessant og den er ligeså mangetydet og biologisk baseret som pointerne i hendes øvrige værker. Hendes antropologiske nysgerrighed står altid forfriskende langt foran nogen som helst morale, og derfor lykkes det hende faktisk med sjælden renhed at skildre en verden uden nogen stillingtagen. Hun fremviser bare mennesket som skabning.
Anne Middelboe Christensen, Information, juni 2013

Hele forestillingen afsøgte mennesket som driftsvæsen og det var skræmmende let at genkende dyret i os alle. Overlevelse og forplantning udgjorde kernen, men lagene af humor og hjertevarme gjorde at du aldrig distancerede dig. Da det hele sluttede, var jeg solgt og ville gerne have set mere af flokdyret, grinet endnu mere og betaget kigge på de fysiske bedrifter på scenen.
Forbrugermania, CPH Stage, juni 2013

Ligesom i DRIFT ser vi også i Forum Humanum den hårfine balanceakt mellem drifternes sublimering i sport eller udløsning i vold. Her er kampgejst, ritualer og massehysteri omkring fodboldspillet, men også uhyggelige situationer med mobning og gruppevold….Interessant og effektfuldt er performernes brug af stemmens dyriske urlyde, der sammen med dybe klange i Stures Ericsons musik giver forestillingen en flot lyddimension. Meget vellykket har Kitt Johnson i koreografien også formået at blande 13 professionelle performere med 39 voksne statister i alle aldersklasser, og Mogens Kjempff kaster fortryllende lys på de mange kroppe.

Vibeke Wern, Berlingske Tidende, juni 2013

Mange gange undervejs i ‘May B’ får undertegnede stærke associationer til Kitt Johnsons nye og meget tankevækkende ensemble værk Forum Humanum, der havde premiere i Dansehallerne i juni i år og i sit eget billedrige sprog netop også helt utilsløret og humoristisk viser menneskets basale drifter.
Vibeke Wern, Danstidningen, efterår 2013

 

Foto: Per Morten Abrahamsen
Performer: Forum Humanum holdet